Lejerforeningen

Referat fra møde afholdt fredag d. 5. november 2021

Beboerrepræsentation har modtaget referat fra møde mellem nogle af ejendommens beboere og ledelsen fra Skolen på Duevej, som vi efter aftale, lægger ud til orientering.

På beboerrepræsentationsvegne, Carsten.

 

 

Referat fra møde afholdt fredag d. 5. november 2021

 

Vedr.:           Larm fra Skolen på Duevej (Indskolingen), samt farlige situationer ud imod Duevej

Deltager:      Thomas Holberg Wied, Skoleleder på Skolen på Duevej

Annie Gustafsson, beboer i Duegården 28, 2.th. (initiativtager til mødet)

Inger Mathiesen, beboer i Duegården 28, 5.tv

Jesper Boman, beboer i Duegården 28, 3.th. (referent)

Dato:            5. november 2021 kl. 13.00-14.00

Hvor:            Møde afholdt på Thomas Wieds kontor, Skolen på Duevej

Baggrund for mødet.

Dette møde var kommet i stand efter at Annie Gustafsson på vegne af en række beboere i Duegården – særlig i den nederste del af Duegården, som har den ”nye” Indskoling som nærmeste nabo – havde taget initiativ til dette.

Beboere i Duegården oplever en del larm og skrig fra børn hen over hverdagen, til gene for ophold på altaner overfor indskolingen. Samt ikke mindst observationer af alt for mange farlige situationer med legende børn og bolde på kørebanen på Duevej.

Udfordringen

Vi beboere overfor Indskolingen på Duevej slog indledende fast, at det er en fornøjelse at følge glade og sunde børn, som bliver modnet til et langt og positivt uddannelsesforløb op igennem deres ungdom. Stor ros til undervisningen både i klasselokaler og på udendørsarealer, som vi hver dag er vidne til.

Når vi havde bedt om dette møde, var det dog også forbi vil gerne ville adressere nogle udfordringer og konkrete problemstillinger, samt forslag til løsninger. Vi oplever jævnligt farlige situationer for børnene på legepladsen ud imod Duevej, særlig ved boldspil i den øverste del af legepladsen, og i den overdækkede kældertrappe, og er derfor nervøs for at et barn en dag bliver kørt ned. Vi oplever desværre også for meget larm – og ikke mindst gennemtrængende og meget høje skrig. Til skade både for de andre børn, og for os naboer overfor den nyskabte legeplads, der er åben helt ud imod Duevej.

Vi fremlagde vores problemstilling via diverse foto til intern brug for Thomas Wied, Samt henviste til tegning fra ”Forslag til Lokalplan 204 for Skolen på Duevej” fra marts 2016 – se vedlagte.             En plan som meget præcis lagde op til, at leg ud imod Duevej skulle undgås.

Thomas Wied kvitterede for vores henvendelse, og ville meget gerne indgå en i dialog om løsninger om disse relevante problemstillinger, som også allerede var adresseret både overfor både lærerkollegiet, som Bestyrelsen for Skolen på Duevej.

Thomas informerede ligeledes om, at Skolen på Duevej p.t. er udfordret med langt flere børn og unge indskrevet end skolen er beregnet til. Der er stort set på alle årgange netop nu indskrevet 4 klasser pr. årgang, imod normalt 3. Hvilket betyder, at der netop nu går 870 børn og unge på Skolen på Duevej. Dette giver naturligvis trængsel i udendørsarealerne på hele skolen.

 

 

Fælles løsningsforslag

Thomas Wied kunne fortælle, at det igen vil blive indskærpet overfor lærerkollegiet, at unødig larm – og særlig skrig – skal undgås / holdes nede. Både for børnenes egen skyld, og for os naboer. Tagfat / løb omkring bygningen skal undgås. Boldspil ud mod vejen i den øverste del af legepladsen, og på det brede asfalterede stykke syd for bygningen, giver ganske rigtig alt for mange farlige situationer. Konkret vil der fra skolens side blive taget initiativ til en intern drøftelse, så den øverste sydlige del af legepladsen imod Duevej, og passagen og arealet øst mellem den nye tilbygning og SFO, fremover er at betragte som ”stille-områder.” Hvilket også vil blive signaleret ved opsætning af skilte med dette budskab. Skolen vil også kigge på muligheden for at indføre forskudte frikvarterer, så der ikke opholder sig så mange børn på legepladsen ad gangen.

Vi drøftede om klatrestativ helt ude ved vejen evt. kunne blive flyttet længere ind i gården. Skolen kigger på muligheden for at ”tone” udendørsarealet til mere stille / hyggeleg, eller til udendørs undervisning i stedet.

Sidst men ikke mindst vil Thomas Wied og Skolens Bestyrelse gerne i dialog med Frederiksberg Kommune, om at gøre det ”grønne miljø” foran Indskolingen imod Duevej mere kønt og attraktivt. Og på en måde, så hverken børn eller bolde let forvilder sig ud på Duevej.

Alle er enige om, at mere permanent lukning / opsætning af støjmur af legeområdet ude fra Duevej er en dårlig ide. Dels fordi en sådan støjmur vil have begrænset effekt i 2 til 6. sals højde.                  Men også fordi Legepladsen naturligvis fortsat skal invitere til, at alle er velkommen til at benytte denne om aftenen, og hen over weekenderne, som det sker i dag. En afskærmning af legepladsen vil også kunne betyde, at unge vil finde området egnet til ophold med (høj) musik, alkohol m.m. aftener og weekender, hvilket vi heldigvis er lykkelig forskånet for nu.

Sluttelig kunne det ligeledes oplyses, at Skolebestyrelsen og Skolens Ledelse er meget opmærksom på, at indretningen af Duevej giver anledning til mange farlige situationer grundet tæt trafik særlig morgen og sen eftermiddag. Lad os også håbe at Frederiksberg Kommune er parat til en dialog om mulige løsningsforslag også omkring denne problemstilling.

Evt.

På vegne af Beboerforeningens Bestyrelse i Duegården, benyttede vi også lejligheden til at spørge om det – i lighed med tidligere – vil være muligt at låne lokale på skolen med plads til op imod 100 deltagere, så vi kan afholde vores årlige fysiske generalforsamling igen i vores beboerforening. Thomas Wied tog meget positivt imod denne forespørgsel, hvorfor direkte kontakt mellem Bestyrelsen i Duegården og Thomas Wied efterfølgende er etableret.

Vi beboer i Duegården erfarede for en stor måneds tid siden, at lærerværelset / det øverste lokale i Indskolingen, blev benyttet til en fest en fredag aften. Hvilket kun er godt, så lokalerne bliver optimalt udnyttet. Men af nysgerrighed spurgte vi ind til, om dette kunne forventes at gentage sig. Og I givet fald vil det være suverænt, hvis Skolen ville give os et praj inden, og vi var enige om at høj musik skulle slutte kl. 24, og ikke sker for åbne vinduer, eller på den åbne terrasse. Også dette var Thomas Wied glad for vi adresserede, og det blev aftalt at vi altid vil blive varslet i god tid før sådanne fester bliver afholdt, og som maksimalt vil finde sted op til 4 gange årligt. Høj musik for åbne vinduer, eller den åbne terrasse, skal naturligvis undgås, og må ikke være til gene for naboer efter kl. 24.00.

Sluttelig var der enighed om at fortsætte en positive og konstruktive dialog, til gavn for et altid godt naboskab.

Nyttige telefonnumre og mailadresser:

Ejendommens viceværtfirma: Akelius
Daglig leder: Jackie
Mail: jackie.palle.sorensen@akelius.dk
Alm. arbejdstid: man-tors kl. 7.00-15.00 og fre 7.00-13.30
Telefontid alle hverdage mellem kl. 7.00-8.00
tlf. nr. 88 24 71 11

Vagttelefon udenfor almindelig arbejdstid:
Ved akut opståede problemer (uopsættelige skader) uden for alm arbejdstid kontakt
Den Jyske Kontrolcentral på 76117304.
SEND IKKE MAIL VED AKUT OPSTÅEDE SKADER!

Akelius administration tlf. 80 82 00 41. Åbent i hverdage 9.00-15.00
Mail: info@akelius.dk
Administrator: Victoria Ralfs